Vi havde vandskade i mandags!

I mandags var en rigtig mandag med stort M!! Om formiddagen ringede Rúni til mig på arbejdet, han var lettere panisk og fortalte, at der var sprunget et rør, så der var helt grønt vand kogende vand overalt på badeværelset. Shit!

Jeg mærkede med det samme panikken brede sig i min krop, har vi vandskade!!?? Fuck!! Det sker bare ikke for os!!??

Tankerne fløj rundt! Er der vand over alt? Hvad gør vi? Hvem skal vi ringe til? Er gulvet blevet ødelagt og hvad med vores ting.. Osv...

Jeg fandt nummeret frem til vores udlejer, så Rúni kunne ringe til hende og fortælle om den pænt uheldige situation der var opstået hjemme hos os. Imens sad jeg på arbejdet og frygtede det værste, mest af alt havde jeg lyst til at pakke sammen og tage hjem, så jeg kunne hjælpe Rúni og også se med mine egne øjne, hvor slemt det stod til. I stedet sad jeg bare og bookede forsikringsmøder og spurgte ind til vandskader dagen lang, det var lidt ironisk for at være helt ærlig, når jeg vidste at vores eget hjem var ved at blive oversvømmet.

Derhjemme stod det heldigvis okay til, for vores udlejer fik hurtigt fat i kommunen, der med lynets hast kom og fik lukket for røret. Det viste sig at være røret med fjernvarmen der var gået i stykker, det var åbenbart ret slemt og meget tæt på, at det havde givet helt efter, så vandet havde stået ud i lårfede stråler. Derfor er jeg glad for at de kom så hurtigt, for ellers havde det stået slemt til. Vandet nåede alligevel at rende fra badeværelset og ud i vores fordelingsgang, hvor trægulvet desværre har givet sig ret meget. Det skal udskiftes, men det er gudskelov kommunen der er ansvarlig for den forsikringssag, da det var deres rør der sprang. Dermed bliver det ikke en udgift for hverken os eller vores udlejer, situationen gav os alle sved på panden, så det er skønt at det hele endte forholdsvis godt.

Det var sku en forskrækkelse og ret ubehageligt ikke at vide hvad jeg kom hjem til, men gudskelov blev der handlet hurtigt hele vejen igennem. Jeg priser mig især lykkelig over at Rúni var hjemme da det skete, ellers havde vi haft vandskade i hele lejligheden og ikke bare på gulvet i gangen. Thank Gud!!

Guitar Her og PomPom hjemmesko Her

Indeholder affiliate

Synes godt om

Kommentarer