Søvnig morgen og lidt nyt til stuen

Nøj det var svært at komme op af sengen i morges! Jeg havde snoozet vækkeuret et par gange, men pludselig bankede det på døren kl. 7.30 (hvorfor SÅ tidligt GLS?) men det resulterede da i at jeg kom ud af fjerene. Og kom i bad. Og kravlede under dynen igen. Damn! Jeg er så træt i dag, manden og jeg kom til at se film til alt for sent i går aftes, så det er jo helt og aldeles min egen skyld. Ris til egen røv.. Jeg er B menneske, sådan virkelig, så jeg bliver helt frisk om aftenen efter kl. 22 og om morgenen er jeg så tilgengæld intet værd. Lucas er indrettet på samme måde, han kvikker også helt op om aftenen og om morgenen gider han bare ikke op. Han lå stadig og boblede da jeg gik hjemmefra kl. 8.30, så han har også sovet 12 timer i nat. Det er altså meget rart, at han ikke vækker os kl. 6 hver morgen, men omvendt kunne det også være fedt, hvis han bare kunne puttes kl. 19. :-)

Det nye år starter altså ud med at jeg er træt med træt på, jeg synes det var for tidligt at starte op på arbejde den 2. Januar, men sådan er det jo - arbejdet kalder.. Jeg glæder mig til at få fri, så kommer min bedste veninde Lotte hjem til os og spiser aftensmad og hygger. Vi har ikke set hinanden siden før jul, så nu glæder jeg mig altså også til at se hende!
Vi har forresten fået lidt nyt til sofaen derhjemme, i form af en lækker pude fra Manostiles. Jeg synes den passer så fint ind i stuen, med sit monocrome udtryk. Jeg er vild med hvordan nye puder i sofaen kan skabe fornyelse og hygge! 

Puderne er af økologisk bomuld og fyldet 100% danske andefjer. Du kan se alle puderne her

Synes godt om

Kommentarer