Snacks til fødselsdag i vuggestuen og opskriften på de lækre og sunde dadelkugler med kakao

Da Lucas fejrede fødselsdag i vuggestuen, ville jeg gerne lave nogle og lækre snacks, som han kunne have med til sine små venner. Vores vuggestues sukkerpolitik er ikke stram, de tillader kager, is og andre søde sager, hvilket er helt fint med mig. Herhjemme er vi ikke sukker-forskrækkede, men vi stræber da efter at der ikke skal køres for mange søde sager indenbords. Derfor ønskede jeg også at Lucas skulle have nogle sunde snack med til fødselsdagen i vuggestuen, men jeg havde lidt svært ved at finde på hvad det lige skulle være. Men så kom jeg på dem ide, at dadelkugler kunne være top-lækkert for de små poder, da det jo smager lidt som kage, det er bare et lidt sundere alternativ. Jeg lavede også en frugtskål ud af en honningmelon og serverede lækkert frugt på et fad. Derudover fik de en bananis hver, som jeg havde sat en ispind i og lagt i fryseren uden skræl. Da de var frosne blev de dyppet i varm mørk chokolade og fik lidt forskelligt krymmel på.

Det ser måske en anelse overdrevet ud med alt det vi havde med, men børnene spiste simpelthen SÅ meget! Jeg var virkelig overrasket over hvor meget de kørte indenbors. De spiste en bananis først, dem med chokolade og krymmel var i højest kurs da fadet blev sendt rundt og de små skulle vælge. Der var en enkelt, der til sin store fortrydelse, kom til at snuppe en banan uden chokolade på, men så spiste han til gengæld 3 dadelkugler bagefter. ;-) Frugtfadet blev også næsten ribbet, og omtrent halvdelen af dadelkuglerne blev spist. Det var ret imponerende, da jeg jo havde lavet en kæmpe portion!

Det var en super hyggelig fødselsdag i vuggestuen og al maden var jo en succes. Jeg er blevet spurgt om jeg vil dele opskriften på dadelkuglerne og selvfølgelig vil jeg det!

Opskrift på dadelkugler (stor portion)

Ingredienser
400 g friske dadler
4 spk. Kokosolie eller smør
18 spk kokosmel (kan erstattes med havregryn)
2 tsk vaniliepulver eller 2 friske vaniliestænger
12 spk usødet kakao
40 mandler malet til mandelmel (kan også købes som mandelmel)

Fremgangsmåde
Pil stenene ud af sadlerne og blend dem med resten af Ingridienserne så det bliver til en glat masse. Tril dem til mundrette kugler, jeg trillede dem lidt større end havregrynskugler. Spis dem som de er, eller tril dem i havregryn, kokos, kakao, tivilikrymmel, mandelmel, lakridspulver eller hvad du synes er lækkert. De har godt at at stå i køleskabet inden de spises, så de bliver mere faste at bide i.

Du kan også pifte dem op med kanel, banan, chili, kaffe, appelsinskræl.. eller ROM hvis det kun er for voksne. ;-)

Synes godt om

Kommentarer