Om at holde ferie uden sine børn 

Det der med at holde ferie - eller ikke holde ferie - med sine børn, er jo et meget omdiskuteret emne for tiden. Jeg kunne ikke forestille mig at tage 1 uges fri fra arbejde for at holde ego-ferie, jeg ville simpelthen savne Lucas alt for meget og synes at han manglede! Men personligt synes jeg at det er fint, hvis man som forældre tager en dag eller 2 derhjemme hvor man holder fri uden børnene, enten i starten eller slutningen af ferien, hvis det er dét man har brug for. Det kan være med til at give mere energi til ungerne, parforholdet, arbejdet og alt det andet, der gerne skulle være ekstra overskud til på kontoen, ovenpå endt ferie.

Det synes jeg er ok, velvidende at børnene selvfølgelig også har brug for ferie. Er man så heldig at have en fridag i ugens løb, kan jeg også godt forstå, hvis man ind i mellem vælger at "holde den" med sig selv. Selvom børn kan have brug for en fridag ind i mellem, er der også mange børn der har brug for faste rammer og forudsigelighed. Derfor holder jeg heller ikke selv Lucas hjemme hver gang jeg har fri, jeg kan i hvert fald mærke at han er mere glad for at være i vuggestue, når han kommer der regelmæssigt. Giver det mening?

Det er selvfølgelig meget forskelligt hvor stort et behov, vi hver især har for ''alenetid''. Jeg har helt klart behov for det, selvom det ikke er derfor Lucas ikke har efterårsferie i denne omgang. Jeg synes det er en interessant debat, hvor vi selvfølgelig skal huske på, at vi alle er forskellige, har forskellige behov osv. Ligeledes er der også forskel på hvor meget ''vores børn kræver'' af os i dagligdagen og hvor meget tid vi er så heldige at have med dem til hverdag, når der ikke står ferie på programmet. Det er også faktorer jeg forestiller mig, at man som forældre tager højde for, når man beslutter sig for om hele ferien skal holdes i selskab med børnene eller om man har det godt med, at holde et par dage for sig selv også, fordi man ved at man bliver en bedre mor/far bagefter. :-)

Rúni har lige haft 5 dages fri fra arbejde og jeg er egentlig hjemme i denne uge, men jeg har ikke som sådan efterårsferie. Jeg har nemlig en jobsamtale og nogle andre vigtige ting jeg skal ordne, i løbet af de næste par dage, så derfor har Lucas heller ikke efterårsferie. I mandags sendte vi ham faktisk i vuggestue, da mig og manden virkelig havde brug for at få ladet batterierne op. Derfor havde Lucas en kort dag, hvor han blev afleveret klokken 10 og hentet lige da han vågnede fra sin middagslur og mig og Rúni brugte tiden fornuftigt: vi sov al den tid han var afsted.
Til gengæld har vi holdt fri i går tirsdag, hvor vi tog på familieudflugt til Randers Regnskov og i dag har vi også holdt fri alle 3 og bare haft en "tøffe-hygge-dag" herhjemme. I morgen skal jeg til jobsamtale og derfor skal Lucas i vuggestue og fredag har jeg også en masse vigtige gøremål, så der får han også en kort dag i vuggestuen. De fleste børn og pædagoger i Lucas vuggestue er der også i denne uge, så jeg ved at han hygger sig rigtig meget dernede. Hvis alle de andre børn og voksne i vuggestuen havde ferie, havde jeg helt sikkert også fundet på en løsning, så han kunne holde fri hele ugen. Rykket jobsamtalen eller what ever.

Jeg er bare glad for at kunne give ham nogle fridage og korte dage, det har vi heldigvis ret ofte mulighed for og det sætter jeg virkelig pris på. Jeg har egentlig god samvittighed over at sende min bandit afsted i vuggestue 3 dage i denne uge, da vi som sagt ikke har "efterårsferie". Alt i alt har vi en masse ekstra tid sammen i denne uge, ligesom vi også har i alle de andre uger for den sags skyld. Jeg stor-nyder det virkelig så længe det varer! :-)

Tusind tak fordi du læser med. <3

Du kan følge bloggen på Facebook HER og på Instagram HER

Indeholder affiliate.

Synes godt om

Kommentarer