Nyt til børneværelset | lille rund reol

For nogle måneder siden så jeg den fineste runde reol på Flyingtiger's Instagram-profil. Den kom kun i begrænset antal og blev revet væk, så jeg nåede slet ikke at anskaffe mig en til Lucas værelse. Jeg er medlem af en gruppe på Facebook der hedder børneværelset, hvor der ind i mellem florerede billeder af den runde reol og hver gang den poppede op, ærgerdede jeg mig over, at jeg ikke nåede at få fingrene i den.

Da jeg fornyligt var inde i Aarhus og shoppe, gik jeg lige en tur ind i Flyingtiger og opdagede så, at de var kommet tilbage på hylderne, yay. Jeg tog selvfølgelig en under armen i sort, hvilket jeg bestemt ikke har fortrudt.

Den er endnu ikke hængt korrekt op i de huller skruerne skal sidde i, den sidder bare på en skrue der i forvejen var i væggen. Jeg er egentlig ret glad for placeringen den hænger på, så nu skal jeg bare lokke manden til at borre lidt flere huller. ;-)

Jeg synes at Lucas schleich-dyr er for fine og dekorative, til blot at være gemt væk i en kasse og jeg er ret vild med, hvordan de pynter på reolen. Han er opmærksom på at dyrene står deroppe og han beder mig ind i mellem om, at tage elefanten ned til ham.

Den runde reol er fra Flyingtiger (Tiger) og jeg gav 120.- for den. Den findes i sort og hvid.

*De skriver på deres IG profil at den er udsolgt igen allerede men kommer på lager igen til januar. Kan man ikke vente er det muligt ar få en lignende reol i Kvickly, blot med lige hylder i stedet. 

Manden er lige kommet hjem fra Odense, hvor han har hængt ud med sine højskolekammerater siden i går. Imens var mig og Lucas alene hjemme, det var hammer hyggeligt. Vi var en tur i Bauhaus, spiste lasagnerester, hyggede os og legede i haven i går og så sov vi sammen i mors seng. Jeg elsker at putte med min lille bandit.

Imens han var i vuggestue i dag brugte jeg hele formiddagen på, at male hans legekøkken fra IKEA hvidt. Malingen ville slet ikke som jeg, så jeg er ikke helt tilfreds med resultatet. Jeg mangler stadig at male med tavlelak på ovnen og sætte folie på bordpladen, så jeg satser på at det nok skal blive godt på et tidspunkt. Jeg skal selvfølgelig nok vise billeder når det er færdigt, selvom mine malerskills og kreative evner ikke er tip-top. :-)

Indlægget er ikke sponsoreret! 



Du kan følge bloggen på Facebook HER og på Instagram HER





Synes godt om

Kommentarer