Nyt job til farmand og 9 arbejdsdage tilbage for mig

Jeg sidder i bussen på vej til arbejde, ret træt og med absolut ingen motivation til den lange dag (9-18.15) jeg har foran mig på jobbet. Nu har jeg kun 9 arbejdsdage tilbage, jeg tæller virkelig dagene ned. Jeg ser så meget frem til nye udfordringer og en ny hverdag med mere fleksibilitet.

Men det er ikke det eneste nye der sker hjemme hos os, for i morgen starter Rúni på nyt job. Han er udlært elektriker og har arbejdet som vikar på et bosted det seneste år, men nu vil han gerne ud og bruge sin uddannelse og jeg er stolt af, at han har fået det job som elektriker hos DSB, som han gik og drømte om.

Det betyder også, at han skal tidligere op om morgenen fordi han skal møde kl. 6. Faktisk skal vi alle sammen tidligere op, for i dag er det altid farmand der afleverer Lucas i vuggestuen og så går jeg imod bussen kl 8.15. Nu er det mig der skal til at aflevere om morgenen og har ikke kørekort endnu, så det bliver på cykel. Det betyder også at mig og Lucas skal til at stå op min. 1 time tidligere end vi plejer for at nå det hele inden afgang, men jeg glæder mig faktisk til vores nye hverdag.

Der er ikke længe til, at jeg starter i skole. Så skal jeg kun være afsted fra 9-13 hver dag. Selvfølgelig der også mange afleveringer der skal laves og bøger der skal læses, men det bliver så godt, ikke at være bundet fast til en kontorstol og et headset dag ud og dag ind...

Det er lidt vildt at både mandens og mine arbejdstider ændre sig inden for de næste 14 dage, men jeg er overbevist om at det er til det bedre og jeg ser bare frem til, at have mere tid sammen med mine to yndlings-mennesker i hverdagen også. <3

Synes godt om

Kommentarer