Mandag, sygdom og lidt nyt

Indeholder reklame

Jeg vågnede i morges og følte mig rigtig skidt tilpas, mit hoved snurrede rundt, jeg havde hovedpine og opkastfornemmelser. Øv! Rúni hoppede med på vognen og beklagede sig over de samme symptomer, argh.. Lucas har kastet op og været lidt sløj i weekenden, så det er sikkert noget omgangssyge, som mini har hevet med hjem fra vuggestuen. Jeg tog alligevel på arbejde, i håbet om at kvalmen ville aftage i løbet af dagen. Det skete bare ikke, så klokken 10.30 måtte jeg melde mig syg, pakke mine ting sammen og hoppe på bussen hjem. Jeg sov i ske med min bedre halvdel, lige indtil Lucas skulle hentes i vuggestue. Han er heldigvis med på at hygge i sofaen og lige i dag, håber jeg at det er dét resten af dagen skal gå med. Det er altså ikke sjovt at være mor, når man samtidig koster op og ikke er en skif værd. Nu er han puttet og jeg ligger under dynen på sofaen og håber på, at i morgen bliver bedre.. :-)

_____________________________

Jeg vil også lige vise vores nye miniature ikoner frem, synes de er så søde!

Petrea træ-sutten kommer med lyseblå og lyserøde sløjfer. Naiya lædertasken er lavet af kernelæder med justerbar og aftagelig rem. Brillerne er lavet af stål og fåes også i sorte. Miniature-ikonerne fra KJÆR BAK ankommer i en lille æske med træspåner og det er tydeligt, at der er kræset for detaljerne og lagt kærlighed i hvert enkelt produkt de producerer og sender ud, det er noget jeg personligt værdsætter. Dansk design når det er bedst!:-)

Miniature ikonerne kan bruges som dekoration i hjemmet, bordpynt til barnedåb, nøgleringe, tilbehør på den populære Kay Bojesen abe, eller hvad fantasien ellers tillader. Jeg påtænker også at bruge dem som Nissens ejendele, han flytter jo ind i morgen og kommer til at glemme nogle af sine ting foran sin nissedør i løbet af december måned.

Du kan besøge KJÆR BAK's hjemmeside her - måske en du holder af, eller en lille Kay Bojesen abe, skal forkæles til jul? :-)

Jeg har modtaget dem som gave og dermed er indlægget sponsoreret, men alle holdninger er selvfølgelig mine egne. Tak fordi du læser med<3

Synes godt om

Kommentarer