Lillebrors navn

Vi har haft så svært ved at finde det perfekte navn til lillebror. I graviditeten kunne vi slet ikke blive enige, Rúni nedlage veto mod alle mine forslag. Det skal lige siges at han havde gode grunde til at fravælge dem, men vil alligevel dele min top 3 med Jer.
  • Malthe
  • Louie
  • Magnus

Derudover snakkede vi en del om navnet Tobias og Mathias var også oppe at vende som de eneste på farmands ønskeliste. Men vi nåede altså ikke frem til en beslutning inden lillebror meldte sin ankomst. Lucas havde fået sit navn lige efter kønsscanning, så det var mærkeligt at vi slet ikke var i nærheden af at finde et navn denne gang.

Da vi så vores lille dreng for første gang, fik vi heller ikke en åbenbaring mht. hans navn og vi havde stadig svært ved at finde ud af hvad han skulle hedde. Navnene fra min liste blev hurtigt sløjfet, jeg syntes ikke rigtigt at han lignede nogle af delene og farmand var heller ikke så klar på dem. Men hvad skulle det så være? Lillebror var bare blevet hans navn, efter 9 måneder i maven hvor han var omtalt sådan. Derfor var det næsten en umulig opgave at finde et navn, som føltes ligeså rigtigt at kalde ham.

Da han var en lille uge, fik vi lidt stress over navne situationen og begyndte at kalde ham for Mathias, for lige at føle efter om det skulle være hans navn. Rúni sagde efter et døgn, at han ikke synes at han var en Mathias alligevel og jeg havde det på samme måde. Han sagde så “men hvad med Tobias. Er han ikke en Tobias?” Og lige da han sagde navnet højt og vi kiggede på vores dejlige baby, føltes det bare helt rigtigt i maven med det navn til ham. Vi smilede begge stort. Selvfølgelig skulle han da hedde Tobias.

I går ringede jeg til præsten for at aftale tid til hans barnedåb. Det bliver lørdag den 2 juni, hvor vi holder en sommerfest med helstegt pattegris. Lokalerne er også booket, så nu skal der bare laves invitationer og sendes ud, så vores lille skat kan få sit navn.

Tobias Elton Johansen.

Her er lidt billeder af vores dejlige drenge. Deres tøj er fra Freds World. De er på tilbud, Lucas sæt HER og Tobias heldragt HER

Synes godt om

Kommentarer