Jeg er kommet op af sofaen!

Jeg er en hyggefis, der meget gerne ligger på sofaen og slapper af med fjernsynet tændt og lidt lækkert at snaske i imens. Jeg har haft så svært ved at finde motivationen frem til at træne, måske fordi jeg i bund og grund har har haft det okay med min mor-krop, eller i hvert fald undskyldt min krops forandringer med, at den har gennemgået graviditet, fødsel og amning. 

Men nu har jeg (med mandens hjælp da han går meget op i fitness), rejst mig fra sofaen og slæbt min popo hen i det der fitness. Sku! I hvert fald 1 gange om ugen som minimum. Og når man så kan smide sig i sofaen efter en effektiv træning, føles det omkring 100 gange bedre. Jeg har endda været afsted i dag og det er rart, at ligge her i sofaen til aften med ondt i stængerne og god samvittighed. 

Jeg skev lidt om min mor-krop og om at dele den med hele verden på Instagram for nogle uger siden, hvor jeg fik reflekteret lidt over min krop og mit syn på den. Jeg hviler faktisk godt i min krop, på trods af at den er omtrent 10 kilo tungere end den var, på det tidspunkt hvor jeg blev gravid. Det har jeg det okay med, det klæder min krop med lidt flere former. Men når det er sagt, så er jeg lidt træt af de små strækmærker, appelsinhud på lårene og slappe mormorarme, der har sat sig på min krop i løbet af de seneste år.

 Det nytter sku ikke noget, at gå og ærge sig over, når der rent faktisk er et simpelt råd for at komme problemet til livs. Træning. Og lidt sundere kost, naturligvis.:-)
Nu skal det sku være, det er min krop, det er mig der skal leve med den og den energi, den efterlader mig med. For udover at jeg gerne vil "strammes op" er min drøm med træningen også, at jeg skal få lidt mere energi i hverdagen. Jeg føler mig ofte meget træt og slap, men jeg vil gerne i form, jeg vil gerne føle mig stærkere og jeg vil gerne føle den energi en god træning efterlader mig med. 

Jeg træner stadig meget sporadisk, indtil videre er det kun blevet til 1-2 gange i ugen, at jeg har slæbt min røv op af sofaen og i fitness. Jeg har nemlig haft lidt begynder-problemer med at komme afsted, men det var jeg forberedt på, fordi det lige har taget mig noget tid, at føle mig på "hjemmebane" i fitnessworld. Jeg har ikke trænet i flere år, så jeg følte mig som en komplet nybegynder de første mange gange, jeg havde endda glemt hvordan man squatter. Det var akavet og ikke særligt motiverende at være så dårlig til det hele! Et par minutter på crosstraineren efterlod mig endda død-forpustet og da jeg fortsatte blev min puls så høj, at maskinens alarmberedskab begyndte at bippe. Det var lidt pinligt! 

Jeg havde lovet mig selv at blive ved, fordi jeg vidste at jeg kan blive grebet af træning. Det har jeg nemlig været før for flere år siden efterhånden, men deraf ved jeg hvor fedt det er, når man kommer godt i gang og begynder at føle sig stærkere og ser resultaterne af træningen. Men dengang tog det også tid at vænne sig til træningscenteret, maskinerne og holdene, men ikke mindst så tog også tid at komme i form, så jeg var forberedt på en hård start.

De små sejre motiverer mig helt vildt, det er den fedeste følelse at se fremskridt med træningen! Efter bare få gange syntes jeg (og manden giver mig ret),at min numse og huden på lårene begynder at blive lidt strammere. Yes! Det er jo en gulerod der vil noget, jeg kan se hvad træning gør ved min krop og det har givet mig blod på tanden. 

Om en måned, når jeg forhåbentligt er endnu mere bidt af fitness, vil jeg forkæle mig selv med nogle nye træningssko som jeg mangler. Det er vigtigt at huske at belønne sig selv, for den indsats man yder med træningen og for at komme op af sofaen. De små sejre skal fejres, for det giver motivation til mere! 

Udover at træne, tænker jeg også en lille smule over hvad jeg spiser. Jeg tillader stadig mig selv at spise snolder nogle aftner eller spise en burger til aftensmad hvis jeg har lyst til det, men hvor jeg tidligere bare spiste til jeg sprængtes, tænker jeg lidt over de mængder jeg indtager og hvor ofte det sker. Jeg holder lidt øje med mine kalorier nu, jeg er langt fra panisk med det og vejer ikke min mad, men det giver en fornemmelse af næringen og indholdet af det jeg spiser. Jeg er mildest talt chokeret over hvor mange kalorier jeg sædvanligvis indtager i løbet af en dag, så det skal der sættes en stopper for. Jeg vil gerne tabe mig 4 kilo på 3 måneder, selvom det primære mål med træningen er at komme i form og komme "slapheden" til livs og få mere energi.

Det har allerede givet bonus! Selvom jeg ikke som sådan havde det dårligt med min krop, så har jeg det bedre med den nu og ikke mindst har jeg det bedre med at være i min krop, end jeg har haft længe. Det forpligter, når jeg vælger at skrive på min blog, at jeg er kommet op af sofaen, så derfor har jeg også ventet med at fortælle det, til jeg var sikker på at motivationen til at træne var vedholdende. Heldigvis stiger den i takt med at jeg kommer afsted og lige nu er jeg mere klar til kampen om at komme i form, end jeg har været længe. 

Let's do this! 

Synes godt om

Kommentarer