Glædelig jul 

Nissehue her // bukser her //

Vil lige tjekke ind og ønske jer en rigtig glædelig jul! Jeg håber at i havde en dejlig dag og aften med jeres kære. <3

Vi holdt jul hos Lucas mormor og moffe, sammen med mine søskende. Det var super hyggeligt. Vi kom ved middagstid og spillede pakkeleg og banko, det er en tradition som jeg holder af. Til eftermiddag kom julemanden på besøg med en julegave til Lucas. Han er bange for julemanden, men det gik heldigvis super fint. Lucas ville dog ikke give en farvel krammer, men vinkede flittigt da han skulle videre ud med gaver til de andre børn. Bagefter sagde han at julemanden var sød og legede glad med hans nye gave.

Vi spiste and og flæskesteg (jeg holdt mig til sidstnævnte) med alt hvad der hører sig til, til aftensmad. Mums. Bagefter dansede vi om juletræ og åbnede gaver op. Lucas var s å tålmodig hele dagen, han spurgte ikke til gaverne én gang, hvilket virkelig overraskede os. Han var bare dygtig til at vente hele dagen og også da vi var igang med at åbne gaver, sad han bare og legede og ventede på at det var hans tur til at få en gave igen. :-)

Han fik nogle virkelig gode gaver, heldige skat. Hans bedste gave var en ny cykel med støttehjul fra mormor og moffe, han blev så glad at han jublede over sin nye cykel, det var lige hvad han ønskede sig. De ville ikke fortælle mig hvad de havde købt til ham, så jeg blev også glædeligt overrasket over den virkelig fine gave.

Jeg fik også mit største ønske opfyldt, der lå nemlig et spejlrefleks kamera til mig under juletræet, fra hele familien. Dét har jeg virkelig manglet og jeg glæder mig til, at kunne dele nogle billeder i en bedre kvalitet. Yes yes yes! :-) Jeg fik også et halstørklæde, et par sneakers, lidt smykker og en kop, så jeg føler mig virkelig heldig!

Vi overnattede hos min mor og stedfar i går, det var så dejligt nemt og hyggeligt. Så spiste vi morgenmad sammen alle sammen, inden vi pakkede julegaverne sammen og kørte hjemad, før Lucas skulle sove til middag. Vores 1. Juledag skal bare gå med at tulle rundt, se tegnefilm og lege med julegaver. Det er sku hyggeligt, altså!

Julekrammer til jer fra Lucas og jeg. <3

Nissehuen er en gave fra @djaevlehuen og dermed indeholder indlægget reklame.

Indeholder affiliate

Synes godt om

Kommentarer