En stor beslutning | jeg er droppet ud af min uddannelse

Da jeg startede bloggen, stod der i min tekst, at jeg læste læste til socialrådgiver.  Derfor kan jeg godt forstå, hvis der er nogle der undre sig, særligt på Instagram, over de opslag jeg ind i mellem laver omkring mit nye arbejde. For jeg er begyndt at arbejde, sku! Derfor føler jeg også at jeg skylder jer der følger med, en form for opdatering på, hvad det lige er der foregår i mit liv lige nu. :-)

Jeg gik på socialrådgiveruddannelsen i 2 semestre tilsvarende 1 år og da jeg skulle tilbage til skolen efter sommerferien, stod det helt klart for mig, at det bare ikke føltes rigtigt i maven, at tage den uddannelse jeg forventningsfuldt var gået i gang med året forinden. 

Faktisk var det slet ikke mit første valg af studie, men om ikke andet var det dét jeg kom ind på. Jeg manglede noget at lave, da min barsel sluttede, så jeg takkede ja og kastede mig ud i det, da jeg syntes at det lød også som en spændende uddannelse. Det synes jeg egentlig også at det er, den er bare ikke rigtigt mig. Det har jeg først fundet ud af efter at jeg begyndte på uddannelsen og jo længere jeg kom, des flere stillinger under socialrådgiver-faget kunne jeg skrive under på, slet ikke var mig alligevel. Til sidst var der ikke rigtigt mere tilbage som jeg kunne se mig selv arbejde med, sådan for resten af livet. Det føltes bare ikke rigtigt i maven.. 

Min drøm er (og har egentlig altid været) at tage en handelsuddannelse, hvilket jo er i en komplet anden bolddade. Jeg brænder for kommunikation, markedsføring og digitale medier, så derfor vil jeg langt hellere bruge mit krudt (og mine kostbare SU-klip) på af tage en bachelor i digital kommunikation. Jeg er stadig ikke sikker på, hvilken uddannelse jeg vil tage forinden som jeg skal bygge videre på, men jeg er ude i at det enten skal være en markedsføringsøkonomom eller en serviceøkonom-uddannelse. 

Min fremtid er lidt uvis lige nu, jeg ved endnu ikke om jeg har planer om, at søge ind på en uddannelse til sommer, eller om jeg vil vente lidt tid, sunde mig og blive 110% sikker i beslutningen, inden jeg skal tilbage på skolebænken. Så kan jeg også lige få samlet energi og penge sammen, så jeg er klar til at give studelivet en ordentlig skalle én gang for alle.

Det er da et nederlag ikke at færdiggøre det jeg har startet, det er selvfølgelig altid målet, når man begynder på noget. Altså, at gøre det færdigt.. men sådan skulle det ikke være med denne uddannelse og selvom beslutningen har været svær og tung at tage, så er det den helt rigtige for mig

Jeg er heldigvis blevet klogere på livet, på samfundet, på mig selv og på mine drømme det seneste år - og så er det jo ikke helt spildt, at stoppe op, lytte til sin mavefornemmelse og følge sine drømme!

Tak fordi du læste med <3  

Synes godt om

Kommentarer

Mathilde
,
Hej, først vil jeg bare lige sige at det er en super god blog, elsker at læse med. jeg er egentlig lidt nysgerrig omkring dit studie som socialrådgiver, jeg overvejer at søge ind til sommer. derfor vil jeg høre om du synes det var hårdt at læse mens du har et barn, jeg har nemlig selv en søn på Lucas alder. var det til at overskue med lektier og sådan?