En snak om amning og en fin amme-bh

INDEHOLDER REKLAME

Jeg havde nogle start-vanskeligheder med at få amningen veletableret, da Lucas var baby. Da han kom til verden, fik jeg kort tid efter fødslen stukket et sæt suttebrikker i hånden. Han kunne ikke få ordentligt fat i mine indadvendte brystvorter og så gik kampen for amningen ellers igang. Selvom vi brugte suttebrikker, kunne han stadig ikke få ordenligt fat og lignede mest af alt en hovedløs høne der gokkede rundt for at få fat i brystvorten. Han tabte sig næsten 10% de første dage på barselsgangen, men jeg ville amme og opgav ikke, selvom det kostede blod, sved, tårer og suttebrikker i 8 uger. Men da amningen først kørte, var det bare fantastisk. Derfor så jeg også frem til at amme lillebror og håbede på en mere problemfri ammeopstart.

Heldigvis begyndte Tobias at sutte godt, lige da han blev lagt til efter fødslen og ammebrikker blev aldrig nødvendigt Ind i mellem bruger jeg fingrene til at få brystvorten ind i munden på ham og så køre det (det kan I se på det øverste billede) Han tabte sig kun 3% af sin fødselsvægt de første dage og vi kunne ikke have ønsket en bedre start på amningen.

Tobias bliver fuldammet, han har aldrig fået andet end min mælk, han vokser rigtig godt og vejer allerede over 5,5 kg. Det er så vildt hvad kvindekroppen kan og jeg er da også stolt over, at han tager så godt på udelukkende af mælk fra mig.

Når man ammer, er det også vigtigt at have en god amme-bh, så madkasserne er let tilgængelige, når baby bliver sulten. I graviditeten modtog jeg denne amme-bh fra Carriwell til test, den er rigtig lækker i kvaliteten, den skaver ikke og fungerer bare super godt til formålet. Derudover er den også pæn at se på, jeg er vild med de fine blonde-detaljer.

Desværre er jeg kommet til at vælge en lidt for stor størrelse, mine bryster voksede en del dengang jeg ammede Lucas og derfor forventede jeg også, at de ville blive et par skåle størrer denne gang. Men Tobias er rigtig god til at regulere mælken, så jeg ikke overproducerer og derfor er mine bryster heller ikke kæmpe store og fyldt med mælkeknuder denne gang. Det er faktisk meget rart, at han kun sutter og spiser det han har behov for. Men det betyder jo også, at mine bryster heller ikke er sprængfarlige bomber som jeg havde regnet med at de ville blive, dengang jeg bestilte denne amme-bh. Derfor er den en anelse til den store side, hvilket kan ses på det indvendige stof der sidder lidt løst på mig. Desuden er der for meget hud på det barre stykke på bh’en, netop fordi at skålen er for stor og det løse yderstof sidder for højt på mig. Det er lidt ærgerligt, men det optimale er selvfølgelig også, at vente med at bestille en amme-bh, indtil mælken er løbet til og man kan se, hvilken størrelse amme-bh der reelt er behov for. I kan se på modellen HER hvordan den burde have siddet.

Alt i alt er jeg alligevel blevet rigtig glad for denne amme-bh, der er lidt pænere end de andre jeg ejer. Den er lavet i blød mikrofiber så den er dejlig behagelig at have på, desuden støtter den godt, selvom der ikke er en hård bøjle i. Jeg valgte denne model, fordi den også kan fåes til os med fyldig barm, den findes nemlig helt op til G-skål. Jeg vil gerne købe en mere i den rigtige størrelse, den er jo så fin, at den i min optik også kan bruges efter endt ammeforløb. Den koster kun 199.- og kan bestilles lige HER.

Jeg brugte også amme-bh’en i graviditeten og jeg vil da også gerne lige vise nogle af de billeder jeg fik taget af maven imens den var i brug.

Synes godt om

Kommentarer

Elisabeth
,
Dejligt indlæg, og skal da have købt den amme bh 😊 Hvordan formåede du at komme af med diebrikkerne? Jeg er på 6. Uge nu, og ønsker virkelig at komme af dem, men lillemanden synes ikke det samme.