En hård periode og en god nyhed!

Vi har lige været igennem en hård periode herhjemme, der har stået på alt for meget arbejde. Rúni har været afsted 11 dage i streg, fordi han tog nogle ekstra vagter. Nogle af dagene i sidste uge arbejdede han endda i 18 timer. Da han er nattevagt, sover han naturligvis om dagen når han har fri. Det er fuldt forståeligt, jeg gjorde det selv da jeg arbejdede om natten i mine mange år i diskotesbranchen. Selvom det ikke ligefrem kan sammenlignes med at at være nattevagt på et bosted for borgere med handicap og andre komplekse problemstillinger, kan jeg godt sætte mig ind i hvordan døgnet vendes rundt og man bare har brug for at sove til langt ud på eftermiddagen. Men for pokker hvor jeg savner ham, når vi knap nok ses i så mange dage i træk. Det kan også godt være lidt halvhårdt at være alene om Lucas i ulvetimen og også stå for indkøb og aftensmad. Sådan en periode som denne kører os begge lidt trætte, men det er heldigvis sjældent at han arbejder meget.

Mandag og tirsdag havde vi endelig nogle fridage sammen, hvor planen var, at vi selvfølgelig skulle nyde lidt kvalitets-tid, men derudover havde vi også et par praktiske projekter hængende over hovedet der gerne skulle ordnes nu hvor jeg endelig havde min handymand hjemme. :-) Jeg ville gerne igang med vores soveværelse. Vi har endnu ikke hængt noget op på væggene, vi mangler desperat skabs/opbevaringsplads og vi har ikke en ordentlig seng. Listen over hvad jeg gerne vil gøre ved det rum er lang, men vi er bare aldrig rigtigt kommet igang. Det er blevet ned-prioriteret både økonomisk og tidsmæssigt, vi har ganske enkelt lukket døren (og øjnene) og pludselig var der kun 5 måneder tilbage af vores 1-årige lejekontrakt og så kunne det jo være godt det samme?

MEN så fik vi den gode nyhed! Jeg har snakket med vores udlejer, der fortalte at vi kunne få forlænget vores kontrakt i endnu et år YES YES YES! Jeg hoppede af glæde og så tog vi ellers afsted til IKEA, for at købe en opbevaringsløsning til væggen ved siden af vores alt for lille indbyggede skab. Nu skulle der være!

Og det var meningen at det skulle hænges op i de her fridage. Men mandag havde vi brug for at slappe af, Rúni fordi han havde været på arbejde så mange dage i træk, og jeg, fordi jeg havde ageret ''næsten-alene-mor'' imens. Så vi slappede af med netflix og en middagslur sammen, inden Lucas blev hentet hjem fra vuggestuen. Jeg havde de vildeste liggemærker i ansigtet, da vi stod op efter 1,5 time, så den lur var vidst tiltrængt. Da han var puttet, slængede vi i sofaen og så halvdårlig komedie. Skide hyggeligt og absolut noget vi havde savnet at have tid til. <3

I går formiddag foregik helt på samme måde, selvom vi havde svorret at vi ville gå direkte hjem og finde boremaskinen frem, når Lucas var afleveret. Da vi ikke kunne trække den længere, opdagede vi at der manglede skruer. Vi kørte en tur i byggemarkedet og den var nok 14 inden vi kom igang. Efter at han havde sat en enkelt stolpe op på væggen, opdagede vi at vi havde fået de forkerte hylder med hjem. Det sker bare ALTID for os, når vi handler i IKEA, denne gang havde vi endda fået hjælp til at tage de rigtige ting ned fra hylderne. Vi hentede Lucas tidligt, så vi kunne tage retur til IKEA alle 3 og gøre en tur ud af det. Da vi kom derud havde vi glemt hylderne, så vi måtte retur igen - for så at erfare at vi også havde glemt bonen. Det var åbenbart ikke ment to be :D Vi fandt de rigtige hylder, et tørrestativ og en vandkande og skyndte os retur til Tilst med både nye og gamle hylder, for at have aftensmaden klar i tide. Og så nåede vi ikke mere praktisk igår, hvilket jeg egentlig var lidt træt af, eftersom jeg havde set frem til at komme igang med det kedelige soveværelse. Jeg må bare erkende at vi trængte mere til kvalitetdstid og til at slappe af, og det fik vi masser af - så tiden har jo ikke været spildt, selvom den ikke blev brugt så effektivt som vi (jeg) havde planlagt. Pyt, vi når det nok, og vi har jo heldigvis minimum lige knap halvandet år tilbage i lejligheden. :-)

Dagen i dag har stået på endnu en lang middagslur (jeg er åbenbart uforbederlig), oprydning og lidt blogging. Mig og Lucas eftermiddags-hyggede med de famøse IKEA-snegle jeg købte med hjem i går og min bror kommer om lidt, så dagen i dag er faktisk ganske udemærket. :-)

Synes godt om

Kommentarer