september 2016 | Daniellaelton
  • Magazine
  • Blogs
    • Nye blogs
      • Design og indretning
      • Forældreskab
      • Foto
      • Mode
      • Træning og sundhed
    • Toplister
    • Forældreskab
    • Foto
    • Mode
    • Træning og sundhed
  • Flere
    • Design og indretning
  • Toplister
  • Opret blog
Go to ,[object Object]
DANIELLA ELTON
    • Bolig
    • Familieliv
    • Tips
    • BØRN
      Daniellaelton
      Daniellaelton
      Daniella

      Hej! Jeg hedder Daniella Elton, jeg er 28 år, kæreste med Rúni og drenge-mor til Lucas og Tobias. Jeg lukker dig indenfor i vores familieliv og deler inspiration til blandt andet barn og bolig. Velkommen til, det glæder mig at du vil læse med. <3

      • Nouw

      Arkiv

      • september 2020
      • november 2019
      • september 2019
      • juli 2019
      • december 2018
      • november 2018

      Nyt indlæg

      • Post featured

        Vores nye sodavandsmaskine / spar 15%

      Søg

      Instagram @daniellaelton

      Abonner

      20% på Royal Copenhagen og mange flere luksus brands

      fredag, 30. september, 2016, 11:08 AM
      Vi mangler lidt nips i stuen, der kan hjælpe med at skabe lidt kontraster i indretningen. Jeg er ikke helt sikker på at manden er enig, selvom han sikkert gerne vil gå med til at få lidt flere farver indenfor herhjemme. Vi skal også snart i gang med at indrette vores soveværelse og gøre det lidt mere hyggeligt, Feks. Med nogle hyggelige vaser og lysestager. :-)

      Jeg opdagede at denne skønne shop har hele 20% på ALLE varer hele weekenden og måtte lige give tippet videre til jer, mine søde læsere. Der er virkelig mange lækre mærker til køkkenet, men der er også rig mulighed for at give hjemmets andre rum lidt forkælelse. Du finder blandt andet et kæmpe stort udvalg af Royal Copenhagen. Jeg ønsker mig en stor samling af det blå guld, så det er med at slå til, når der er lidt procenter at hente. Jeg er også vild med udvalget af blandt andet Lyngby porcelæn, Kay Bojesen og Kähler, der alle er klasikere der laver tidløst design, der holder i mange mange år.

      Se alle de lækre sager lige her - happy shopping!

      (Fortsættes under billederne)

      Manden har fri i weekenden, så der skal råhygges herhjemme, yes! I morgen, lørdag, har vi ingen planer og det er altså så skønt en gang i mellem. Søndag har jeg fødselsdag, 27 år gammel bliver jeg og det kommer min mor, stedfar, søster og bedste veninde Lotte og fejre med os. Vi har en stor Pulled Pork steg i fryseren som vi bare tager op og så står menuen på lækre burgere. Jeg mangler stadig at finde ud af hvilken dessert jeg skal finde på at lave, kommenter endelig hvis du kender til en lækker opskrift. :-)

      Du må have en lækker lækker weekend!

      *Vilkår: Tilbudet gælder indtil søndag aften og de 20% er automatisk trukket fra prisen.

      Indlægget indeholder affiliate!


      Du kan følge bloggen på Facebook HER og på Instagram HER
       
      • Ikke kategoriseret, Bolig, Tips

      Synes godt om

      Kommentarer

      • Post featured

        Skal du shoppe på fredag?

      • Post featured

        En god overraskelse

      Mine fødselsdagsønsker og en pinlig bekendelse

      torsdag, 29. september, 2016, 10:09 AM
       

      Affiliate 1

      / 2 / 3
      / 4
      / 5
      / 6 / 7 / 8 / 9 / 10

      Jeg fik lidt af et chok forleden dag, da det gik op for mig, at jeg har fødseldag om under en uge. På søndag skriver kalenderen jo 2 oktober, hvilket betyder at jeg bliver et år ældre. Shit. Det er ikke fordi jeg har nogle former for komplekser over min alder, tværtimod føler jeg mig stadig ung og jeg er glad for dét sted i mit liv, hvor jeg befinder mig lige nu.

      Jeg er lidt flov over at indrømme det, men jeg havde faktisk G-L-E-M-T hvor gammel jeg bliver. Wow.. det troede jeg aldrig skulle ske for mig. Da jeg voksede op, kunne min mor aldrig rigtigt huske hvor gammel det lige præcis var hun blev, når hun havde fødselsdag. Mange gange gik vi unger mere op i at holde styr på hendes alder, end hun selv gjorde. Det syntes jeg var meget underligt, for hvem kan ikke huske hvor gammel man bliver på sin fødselsdag? Men nu forstår jeg! :)

      I en alder af.. tænker lige en ekstra gang.... 26 på vej til 27 år, er jeg selv blevet ramt af alder-hukommelsestab. Jeg har lige skrevet jobansøgninger hvor jeg sågar kom til at gøre mig selv et år ældre end jeg i virkeligheden er. Fordi jeg virkelig troede at jeg allerede var 27 og blev 28 lige om lidt. Godt for mig at min veninde rettede mig da hun læste ansøgningen igennem, ellers kunne det da hurtigt gå hen og være blevet endnu mere pinligt. UPS.

      Jeg har altid elsket at have fødselsdag og har forventningsfuldt talt dagene ned til min store dag, der bød på forkælelse, hygge og masser af gaver. Men nu kommer det helt bag på mig, når min fødselsdag er lige på trapperne. Som mor har man nok lidt for travlt med at tælle og huske på hvor mange uger og måneder ynglet er, der er jeg i hvert fald skyldig og så har Lucas jo også selv lige haft fødselsdag. Når man er lille er det helt magisk at have fødselsdag og han blev naturligvis fejret med alt hvad der hører sig til, en masse gæster, fester og gaver. Jeg blev nok lidt mættet af alt det fødselsdagsræs, så jeg tænkte slet ikke over, at jeg jo har fødselsdag allerede 3 uger efter min lille bandit.

      Efter at jeg er blevet mor, er jeg blevet ret dårlig til at prioritere mig selv og sandheden er nok, at jeg simpelthen bare glemmer mig selv lidt for meget i hverdagens hurlumhej. Lucas kommer altid i første række og sådan synes jeg at det skal være, men jeg vil alligevel gerne blive bedre til at huske at forkæle mig selv, bare en gang i mellem. Jeg har jo også brug for Daniella-tid og brug for at huske mig selv, da forkælelse fra mig selv og dem jeg holder af, gør mig glad og giver min energi og mit selvværd et lille boost.

      Jeg vil jo gerne fejres og have en dag, hvor det for en gangs skyld er mig der skal forkæles. Man skal da ikke glemme sig selv og skubbe sin egen fødselsdag ind under gulvtæppet, bare fordi man er blevet mor. Så nu er jeg kommet ind i kampen, jeg har lavet en ønskeliste og inviteret nogle af mine nærmeste til at komme og fejre min fødselsdag på søndag. Og jeg glæder mig faktisk. :-)

      Mine ønsker..

      Mit aller største ønske er et spejlrefleks-kamera, men det er alt for langt over vores budget i denne omgang. Det skal vi lige have sparet sammen til, da jeg gerne vil have et ordentligt kamea, når det endelig skal være. Jeg havde ret svært ved at finde på nogle andre ønsker, da jeg jo som sagt ikke har skænket det ret mange tanker. Men da jeg først kom i gang, var der alligevel en del ting som jeg ønsker mig eller går og mangler til hverdag.

      Jeg er, hold nu fast.. begyndt at komme afsted til det der fitness-center. Mine besøg er stadig meget sporadiske, men jeg kommer cirka afsted en gang om ugen og det vil jeg tillade mig, at være pisse stolt over! Det er ikke fordi jeg er ked af min krop, jeg vil bare gerne strammes op og få mig nogle sundere vaner. Jeg kan ikke passe mit gamle træningstøj, da det efterhånden er 4 år siden at jeg var bidt af fitness og min krop har ændret sig ret meget siden da. Jeg mangler både nyt træningstøj- og sko. Jeg har været glad for mine Nike bukser i sort, som er så elastiske at de stadig passer mig (og sidder godt), så jeg ønsker mig et par mere i en anden farve, de er nemlig ret billige, kvalitet og mærke taget i betragtning. Det sorte par med lidt gennemsigtige deltaljer er så cool, de er også i den billige ende og måtte også med på ønskelisten!

      Jeg mangler både nye sneakers og nye støvler. De hvide Nike Air har jeg sukket efter i lang tid, sådan et par ved jeg bare, at jeg vil blive rigtig glad for. De sorte støvler er også lækre, jeg mangler et par jeg kan bruge til hverdag og fest og dem her har en hæl der ikke er alt for høj, det er nemlig et must.

      Min samling af Royal Copenhagen er stadig alt for lille efter min mening. Den må da gerne vokse en lille smule nu hvor jeg har fødselsdag, det kunne for eksempel være med den fine skål eller de 2 krus, der begge kan hittes med 20% rabat lige her. :)

      Jeg er helt vild med make-up spejlet fra Trendybox. Der er også lidt at sparre på det, for de har 20% på hele webshoppen ved køb over 499.- til og med den 2/10. Måske det skal klikkes hjem og være en lille gave fra mig til mig? ;-) Du kan se hele deres fine udvalg her.

      Jeg mangler også lidt nips herhjem til, jeg er særligt begejstret for sorte pyntegenstande der kan skabe lidt kontrast i hjemmet. Jeg har allerede en kubus 4 og den kunne virkelig godt bruge selskab af en kubus 1. Jeg ønsker mig også en stor kubus bowl (eller andet sort nips for den sags skyld).

      En anden ting jeg er blevet helt vild med, er tøj og assessorise i nude. Det er så fint til efteråret og min garderobe måtte da meget gerne indeholde mange flere styles i den lækre farve. Jeg er blandt andet faldet for slå-om-blusen, som jeg synes ser ud til at sidde godt.

      Tak fordi du læste med helt hertil, det endte jo ud i en lidt længere smøre. Men det var faktisk dejligt at reflektere lidt over hvad jeg ønsker mig og går og mangler og så få det skrevet ned på en ønskeliste. Skulle jeg ikke være et skarn og klikke lidt fødselsdagsgaver hjem til mig selv? Ohh yess! :-D

      Her er et billede fra min første fødselsdag som mor. <3

       
      • familieliv, Ikke kategoriseret, Tips

      Synes godt om

      Kommentarer

      Opskrift på lækre hvidløgsbrød af pita

      mandag, 26. september, 2016, 5:21 PM
      I lørdags var jeg i byen, hvorefter jeg overnattede hjemme hos min dejlige søster. Vi havde glemt at handle "tømmermænds-mad" og da vi begyndte at blive sultne, gik jeg i køkkenet for at se, hvad jeg kunne kreere til os. Selvom jeg var slemt ramt af tømmermænd, var der ingen tvivl om, at det var min søster der havde det dårligst, så selvfølgelig tog jeg den opgave på mig. Hun havde en masse spændende i køkkenskabene, heldigvis. Så jeg varmede en karry-kokos suppe op til os og kogte nogle nudler med deri. Dertil lavede jeg nogle hvidløgsbrød ud af pitabrød. De blev ret vellykkede og skal bestemt laves en anden gang. Det hele smagte godt, på trods af at jeg mest af alt havde lyst til en snasket burger. ;-) Jeg er blevet spurgt efter hvordan jeg lavede dem på min Instagram, så i får lige opskriften. Hvis man altså kan kalde den det, for de var så simple at lave.

      Opskrift på hvidløgsbrød af pitabrød:

      Ingridienser:
      • Pitabrød (jeg brugte en pakke med 3 stk i)
      • 2 fed hvidløg.
      • Knivspids salt
      • Olie efter behov
      • Timian, rosmarin, tørret persille, eller hvad du kan lide af krydderier på dit brød. På dem ovenover er der timian på, det smagte super lækkert.

      Fremgangsmåde:
      • Skær pitabrødene ud i trekanter.
      • Pres hvidløg og bland det med olien i en lille skål.
      • Pensel trekanterne med hvidløgsolien, det er en smagssag hvor meget hvidløg og olie du vil have på. Ønsker du at de skal være lidt ekstra snaskede, kan du også åbne trekanterne op og pensle brødene inde imellem brødet.
      • Til sidst smider du dem i ovnen på 200 grader varmluft indtil de er sprøde og let gyldne på toppen.

      Ønsker du ikke en kraftig hvidløgssmag, kan du også bare gnubbe trekanterne med hvidløg, pensle dem med hvidløg og drysse krydderi på efterfølgende.

      Velbekomme! :-)
      • Ikke kategoriseret, Opskrifter

      Synes godt om

      Kommentarer

      Daniellaelton

      • Go to Profil
      • Go to Startsiden
      • Go to RSS
      • Go to Sitemap

      Blog på Nouw

      • Opret en konto
      • Tag produkter med Metapic
      • Flyt din blog til Nouw

      Blogs

      • Andet
      • Design og indretning
      • Forældreskab
      • Foto
      • Generelt
      • Heste og ridesport
      • Mad & opskrifter
      • Mode
      • Personligt
      • Rejser og udlang
      • Sport
      • Træning og sundhed

      Nouw

      • Magazine
      • Almindelige betingelser
      • Privacy Policy
      • Cookies
      • Kontakt os
      • Hjælp
      • Service status
      • Build: 15.2.2021 15.41